Baby Bio - Jagtsæson 2 - I medgang og modgang
Onsdag den 8/5 kl. 10.30 m/lys skelne og lavere lyd.
Alle er velkomne, dog skal man kunne acceptere babyerne kan give lyd fra sig under filmen.
Trioen Eva, Marlene og Bella er tilbage i en hylende morsom og tåkrummende 2’er, hvor bryllupsklokkerne får frit spil. Eva har mistet sit job, og det kører ikke rigtigt for hende. Til gengæld er Marlene blevet forfremmet, og Bella skal giftes med Evas eksmand – hvilket kun gør det hele meget værre. Men så øjner Eva muligheden for endelig at få sig et nyt job ved at arrangere Bellas polterabend. Det bliver på ingen måde den polterabend-weekend, som Bella havde drømt om, og den ender bogstavelig talt i bål og brand. Eva må nu kæmpe for at holde sammen på både karriere, kærlighed og venskab i både medgang og modgang. JAGTSÆSON 2 - I MEDGANG OG MODGANG er en varm, skør og pinlig dansk komedie, der kommer ind under huden på sine sjove, skrøbelige og langt ude karakterer. Publikum kan igen se frem til at krumme tæerne, mens de tre kvinder gennemlever alt fra veninde-misundelse, hjertesorger, midtvejskriser og utilstrækkelighed.
Skuespillere:Lærke Winther, Martin Bo Lindsten, MILLE DINESEN, Stephania Potalivo, Lars Ranthe, Rasmus Botoft, Bertil Smith
Instruktør: Peter Molde-Amelung
Genre: Komedie
Længde:01:30
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 11 år
Livsnyderaften - Forpremiere - "Fuld af kærlighed" m/DK tekster
Fredag den 10. maj kl. 16.30
Døren åbnes kl. 16.30, hvor vi byder på en velkomstdrik m. chips.
Kl. 17.00 Forpremiere på Fuld af kærlighed
Kl. 19.00 2-retters BistroF menu
Forret:Frikassé laksesoufflé boller i sprød butterdej med cremet velouté sauce på blommevin, frisk løvstikke og spirer.
Hovedret: Quiche Printemps med ventrèche bacon – Forårstærte med fransk bacon.
Maden serveres i Café og foyer ekskl. drikkevarer. Kr. 355,-.
Med Biografklub Danmark rabat kr. 305,-
Begrænset antal spisende gæster!
HUSK at reservere bord i BistroF i Vig Bio • Tlf. 59 31 51 46
Vig Bio anbefaler - Pigen der fortalte film
Danmarkspremiere på Lone Scherfigs nye film Pigen der fortalte film er en rørende og varm film om den 10-årige Maria, der med levende og medrivende genfortælling af film, bliver samlingspunkt i en lille chilensk landsby og derigennem bringer lys og håb under Pinochets kvælende diktatur.
Bente Elvert, formand
Synopsis: Lone Scherfigs PIGEN DER FORTALTE FILM er en hyldest til biografen og filmmediets magi og dets evne til at samle mennesker og give håb.
Den unge Maria bor med sin familie i en afsides minelandsby i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken. Der er dog et sted i denne golde verden, hvor magien lever: Den lokale biograf. Men da en eksplosion i minen brutalt forandrer familiens liv, har de efterfølgende kun råd til at sende ét familiemedlem i biografen.
Det bliver Maria, med hendes store talent som historiefortæller, der får opgaven at se filmene. Før hun ved af det, er hendes livlige genfortællinger samlingspunktet for hele byen, der lider under politisk uro og mere end nogensinde før har brug for eskapisme og håb.
Filmen er et smukt og ambitiøst tidsbillede af 60’ernes og 70’ernes Chile, og på rollelisten finder man Daniel Brühl, kendt fra bl.a. GOOD BYE, LENIN! og INGLOURIOUS BASTERDS, og THE ARTIST-skuespilleren Bérénice Bejo.
Kilde: Scanbox
Orig. titel: The Movie Teller
Skuespillere: Daniel Brühl, Bérénice Bejo, Antonio Torre
Instruktør: Lone Scherfig
Genre: Drama
Længde: 01:56
FORPREMIERE - Wicked Little Letters
50% rabat for medlemmer af Biografklub Danmark
KUN tirsdag 14/5 kl. 17 TILBUDT OM EKSTRA FILM TIL HALV PRIS, alle andre er selvfølgelig også velkommen, dog til fuld pris.
Billetter kan købes via hjemmesiden, eller i biografen - OBS I skal medbringe kvittering på at I er medlem af Biografklub Danmark, denne skal vises ved døren.
Synopsis Wicked LIttle Letters
Da indbyggerne i den lille landsby Little Hampton - inklusiv den meget konservative Edith - ud af det blå begynder at modtage små modbydelige breve med posten, falder mistanken straks på den viltre Rose.
Brevene er skandaløse og med et sprogbrug, som selv den værste havnearbejder ville modsætte sig. Et sprogbrug som imidlertid sagtens kunne tillægges Rose, men er det nu også hende, der står bag?
Sladderen løber stærkt i den lille by, men da Rose pludselig risikerer at miste forældreretten over sin lille datter, beslutter en gruppe kvinder sig for at opklare mysteriet om afsenderen bag de mystiske breve.
Kilde: SF Studios
Orig. titel: Wicked little Letters
Skuespillere: Olivia Colman, Jessie Buckley, Timothy Spall, Alisha Weir, Eileen Atkins
Manuskript: Johnny Sweet
Instruktør: Thea Sharrock
Genre: Drama, Komedie
Længde:01:41